Dansk Værktøjs Salg A/S - Energivej 10, 6933 Kibæk - 97 19 16 92 - dvsalg@dvsalg.dk
Rørværktøj
Her på siden finder du et godt udvalg af rørværktøj - bla. rørskærer, rørsaks. Rørværktøj kommer i mange udgaver, og det er vigtigt at finde det rette til din opgave. Kig igennem udvalget nedenfor, og mangler du en specifik variant, så tøv ikke med at kontakte os - det vi ikke har, skaffer vi!
Hvad er en rørskærer eller rørsaks?
Om du arbejder med vandforsyning, spildevand, varmeinstallationer eller noget helt fjerde, er det ikke blot en speciel opgave, men også en opgave, som kræver en speciel type værktøj. Der findes mange udgaver af rørskærer og rørsakse, men overordnet kan de inddeles i to typer:
- Rullelejer
- Rullelejer har en til flere skæreelementer fastgjort på stive eller bevægelige baser. Ved rullelejernes gentagnede bevægelse på røret udhulles røret løbende indtil, at det er skåret helt over.
- Guillotine
- Guillotine rørskærere er indrettet med et skarpt blad på den ene side, som ved tryk skærer røret over
Ens for begge typer er, at de max kan skære rør i tykkelsen 110 mm, når det drejer sig om manuel skæring.
Arbejder du derfor med installation af diverse rørlægninger og tilpasninger, er et vigtigt redskab en rørskærer eller rørsaks, så du let kan tilpasse dine rør til opgaven.
Hvad er en presstang?
Til forskel fra en rørskærer eller rørsaks, som deler og forkorter rør, er en presstang lavet til at samle rør. En presstang kan fungere som et alternativ til svejsning eller lodning, og kan derfor samle rør foreksempel i en elinstallation med rørgange. Samlinger lavet af presstænger er svære at adskille, og anvendes derfor ofte til små rørløsninger. Mangler du derfor et værktøj til samling af rør, er en presstang et godt bud.