Dansk Værktøjs Salg A/S - Energivej 10, 6933 Kibæk - 97 19 16 92 - dvsalg@dvsalg.dk
Batteriladere og boostere
Har du ladet bilen stå for længe i garagen, så batteriet er gået dødt? Bilbatterier kan hurtigt løbe tør for strøm, hvis du ikke kører regelmæssigt. Her er en batterilader en gave fra himlen, der kan give bilbatteriet den lille smule strøm, der skal til for at sætte gang i motoren igen – hvorfra bilen så selv klarer resten.
Batterilader/værkstedslader til 12/24 volt.
Batterilader/værkstedslader til 12/24 volt. Kraftig lader til entreprenørermaskiner, l...
Booster til start af benzin- og dieselbiler
2 stk indbyggede batterier på 22 ah. Kan både bruges til 12 volt og 24 volt. Peak Amp: ...
Hos Dansk Værktøjs Salg sidder vi inde med flere typer batteriladere til biler og andre større køretøjer og maskiner, så du kan få gang i mejetærskere, vandingsmaskiner, lastbiler og traktorer uden kvaler.
Batterilader er et must for dig med maskinstation
Impulsladere er særligt efterspurgte for tiden, da de har stor fleksibilitet – og kan vække selv tomme, sulfaterede batterier til live. Altså batterier, hvor omkrystalliseret blysulfat – resultatet af en lang periode uden strøm – giver problemer i forhold til at oplade batteriet igen. Især sæsonmaskiner er udsat for den risiko, at batterier over årets løb bliver sulfaterede, men med en impulslader kan du altså oplade alligevel.
Batteriladere kommer med en masse features, der beskytter dem mod skader under opladning. Du finder ladere gearet til at forhindre fejlpolaritet, og hvis sikringer værner mod kortslutning og overbelastning. At have en batterilader er især et must for dig, der driver landbrug eller maskinstation.
Hvilken batterilader til bil?
Det afhænger meget af størrelsen på dit bilbatteri, når du skal finde ud af, hvilken lader du skal bruge. Kører du almindelig personbil, firehjulstrækker eller varevogn, så er det værd at tjekke, hvilken en batterilader, der passer bedst. Du kan dog ikke købe en for stor lader.
Hvordan virker en batterilader?
En batterilader virker lidt som startkabler. Du kobler det røde kabel til + polen, og det sorte til - polen ELLER stel, hvis du ikke kan koble til - polen. På batteriladere bør der være et lys, som indikerer, at batteriet nu lades. Derudover bør der også være et lys, der indikerer, når batteriet er færdigladet. Ikke alle batteriladere har en stopfunktion, og det kan derfor være smart at holde øje, så batteriet ikke overbelastes.
Kan man starte bilen med batterilader på?
I princippet ja, hvis batteriladeren har haft tid nok til at lade, og du ikke har koblet bilbatteriet helt fra for at lade. Men det anbefales ikke, da den strøm, som bilen bruger vil kæmpe imod effektiviteten af ladningen. Opladningen af bilbatteriet vil derfor tage ekstra lang tid.