Dansk Værktøjs Salg A/S - Energivej 10, 6933 Kibæk - 97 19 16 92 - dvsalg@dvsalg.dk
Excentersliber
Excentersliber 18 V. 125 mm. Milwaukee
M18 BOS125-0 excentersliber. 14.000-24.000 svingninger/min. Svingningsdiameter 2,4 mm. Variabel has...
Excentersliber 125 mm 300 W. Milwaukee
Slibning af træ, metal og plast. Kraftfuld 300 W motor med 2,4 mm svingningsdiameter. Variabe...
En excentersliber er en meget alsidig slibemaskine, der kan bruges til en lang række af polerings- og slibeprojekter. Særligt til store og grove slibeopgaver er den helt suveræn, og her i udvalget finder du flere forskellige gode kvalitetsmodeller fra populære mærker.
Hvad er en excentersliber?
En excenterslibers slibeskiver drejer rundt og kører samtidig i cirkulære bevægelser, der får sliberen godt rundt på materialet. Maskinen kan bruges til både grov- og finslibning samt til polering, og sliberens cirkulære bevægelser giver et flot resultat på både store og små overflader, hvor du ønsker en polering eller slibning.
Det er kornstørrelsen på dit slibepapir, der bestemmer hvor grov en slibning, du får, og din excentersliber kan anvendes til at slibe eller polere alt fra træ og metal til spartel og lak. Den kører godt på både lodrette, vandrette og buede flader, og vælger du en model med trekantssål, kan du også bruge maskinen som deltasliber, så du kan komme ind i hjørner og andre smalle steder.
Hvad bruger man en excentersliber til?
En excentersliber fjerner materiale effektivt og efterlader en glat overflade. Den kan bruges til arbejde i træ, men fungerer også godt til at fjerne lakskader på karosseri før viderebehandling. Der kan arbejdes på en lang række af forskellige materialer, heriblandt træ, metal, akryl, spartelmasse, fyldemasse og mineralske materialer og udføres både grovslibning, finslibning, polering og – med den rette maskine ved hånden – også deltaslibning/trekantsslibning.
Hvorfor vælge excentersliberen frem for andre typer af slibemaskiner?
Excentersliberen er en rigtig god maskine til allround-slibning. Den fjerner nemt og hurtigt materiale selv på store områder og har ingen problemer med at komme rundt på buede overflader. På grund af maskinens bevægelsesmønster er den mindre tilbøjelig end andre slibemaskiner til at efterlade slibespor på materialet, og du får i det hele taget et meget rent og lækkert resultat, når du arbejder med en excentersliber.
Det skal du gå efter, når du køber excentersliber
Alle vores excenterslibere er maskiner af høj kvalitet, som du trygt kan vælge, når du er på udkig efter en rigtig god slibemaskine. Noget af det vigtigste, du skal tage stilling til, er derfor først og fremmest, om du ønsker en almindelig excentersliber, eller om behovet er en model med trekantssål, så maskinen også kan fungere som deltasliber og dermed nå ind i alle hjørner og kroge.
Herudover er det værd at overveje, om du ønsker en excentersliber med et- eller tohåndsgreb. Tohåndsgreb er det allermest sikre og også mest præcise, men samtidig kan det være hårdt at arbejde med maskinen i længere tid ad gangen, og du kan måske også have behov for at kunne have en hånd fri under arbejdet. Der er derfor situationer, hvor en excentersliber med ethåndsgreb er at foretrække.
Tænk også over motorkraft og hastighedsregulering. Jo bedre motorkraft, jo bedre sliber maskinen, og muligheden for mange omdrejninger sikrer, at du opnår en optimal hastighed til mange forskellige typer af slibeopgaver. Oftest vil et spænd fra ca. 400-12.000 omdrejninger i minuttet være ideelt, og vi anbefaler at vælge en maskine med en motorkraft på 300-500W.
Køb din nye excentersliber online
Vi forhandler et bredt udvalg af både batteridrevne excenterslibere og excenterslibere med ledning. Der er tænkt over design og funktionalitet, og her får du godt værktøj, som du kan bruge lige så ofte, som du har brug for det. Køb online, og glæd dig til at prøve værktøjet af for første gang inden længe.